Tag familien med ud i fjorden og få en hyggelig og lærerig oplevelse sammen. Her kan I gratis låne udstyr og gå på opdagelse i det spændende liv i fjorden.
I naturrummet finder I spændende udstyr som waders, vandkikkerter, fiskenet og rejehove. Her er alt, hvad I skal bruge for at udforske livet ved og under vandet.
Prøv Vesthimmerlands unikke undervandssti og besøg de 8 poster i fjorden. Undervejs kan I lære mere om dyrene i Limfjorden, kigge gennem vandkikkert og komme helt tæt på livet under overfladen.
Aktiviteterne kan tilpasses både alder, færdighedsniveau og vandstand. Ved lav vandstand kan posterne udforskes med waders, og ved højvande kan I svømme, bruge paddleboards eller gennemsigtige kajakker.
Naturrum og undervandssti er gratis og tilgængelige fra forår til efterår, så I kan bruge faciliteterne, når det passer ind i ferien.
Naturbasen er nu også blevet udvidet med en stor og flot samlingshytte, hvor der kan foregå naturformidling, leg og læring. Samlingshytten er støttet af Friluftsrådet og Sparekassen Danmark Fonden Himmerland, og det giver endnu flere muligheder for gode naturoplevelser – også i tørvejr.
Vi er stolte af at være værter for Vesthimmerlands kystnære naturbase, som består af naturrum, undervandssti og samlingshytte. Det er etableret i samarbejde med https://naturekspeditionen.dk/ og https://www.vandaksen.dk
Glæd jer til sjove og lærerige aktiviteter ved Limfjorden.