Autocamper
Autocamperpladser ved Limfjorden
Vi byder autocampere velkommen året rundt og tilbyder flere muligheder, så I kan finde den perfekte plads til jeres ophold.
Autocampere er velkomne på alle vores pladser, så I kan vælge alt fra en panoramaplads med fjorden lige foran til en hyggelig standardplads. Er I på gennemrejse og skal kun bruge en enkelt nat, er vores camperstop den billigste løsning.
Vælg jeres plads
Fem slags pladser – fra panoramapladser med fjorden lige foran til hyggelige standardpladser – og camperstop til en enkelt overnatning.
I onlinebookingen kan I se, hvilke pladser der er ledige på jeres datoer, og vælge præcis den plads, I vil have. Vil I se pladsen ovenfra først, så kig på pladskortet, og find priserne i prisoversigten.
Faciliteter & frihed
Alle autocampergæster har adgang til vores faciliteter, og vi tilbyder stor fleksibilitet, så I kan finde den plads, der passer bedst til jeres ønsker.
Ankommer I uden forhåndsreservation kan I booke i receptionen. Det er muligt at booke ved selvbetjeningsskærmen fra kl. 7.00 -22.00. Har I booket på forhånd kan I køre direkte ind på jeres valgte plads og lade ferien begynde.
Godt at vide
Det praktiske, før I kører hjemmefra.
Tjek ind og ud
Tjek ind fra kl. 13 på ankomstdagen. Tjek ud senest kl. 11 – I må gerne blive på pladsen til kl. 12.
Ankomst uden for åbningstid
Book online og kør direkte ind, eller book en plads på selvbetjeningsskærmen foran receptionen. Bommen er åben fra kl. 7 til 22.
Vælg selv jeres plads
I onlinebookingen kan I se de ledige pladser og selv vælge den, I gerne vil have. På pladskortet kan I se hele pladsen, inden I booker.
Strøm
Strøm betales pr. døgn og indeholder 7 kWh. Har I brug for mere, kan I købe strømpakker online på gæsteportalen eller i receptionen.
Servicebygninger
Toiletter, bad, familierum, vaskeri og køkken med ovne og gasblus. Varmt bad betales med pinkode, som findes på gæsteportalen.
Hunde er velkomne
I må gerne tage hunden med på pladsen. Hunde må ikke komme ind i servicebygningerne.
Wifi
Der er gratis wifi i caféen og i poolområdet. Vil I have internet på selve pladsen, kan det købes efter behov.
Grill og bålplads
I er velkomne til at have jeres egen grill med. På plænen ved fjorden er der bålplads og fodboldbane.
Åbent hele året
Campingpladsen har åbent året rundt. Reception, café og pool har sæsonåbent – se åbningstiderne for den dato, I kommer.
Ned til Limfjorden
Pladsen går helt ned til vandet. Stranden er lavvandet og børnevenlig, og I kan leje paddleboards og gennemsigtige kajakker.

Lige ved jeres plads
Pool og legeplads
Om sommeren er der opvarmet udendørs pool, og på legepladsen er der hoppepude og masser af plads til at lege. Mens børnene leger, kan I nyde roen og udsigten fra jeres egen plads.
Læs om poolen →
Hele familien er velkommen
Tag hunden med på ferie
I er velkomne til at have hunden med – både på campingpladsen og i vores hytter. Der er gode gåture langs fjorden og i naturen lige uden for pladsen.
Husdyr må ikke komme ind i servicebygningerne.
Se priser →Det siger vores gæster
4,54,5 ud af 5 · 644 anmeldelser på GoogleFamiliedrevet campingplads helt tæt på naturen – lige ned til Limfjorden og med første parket til solnedgangen. De har en lækker pool, som vi ved tidligere besøg har benyttet med stor glæde. Denne gang boede vi i en af deres Spa Premium-hytter, og WAUW! Flot rengjort, smuk indretning og simpelthen så hyggeligt med privat spa og en fantastisk udsigt. Vi kommer helt sikkert igen.
Lige hjemkommet fra Hvalpsund Familie Camping, som vi besøgte for første gang. Det var en god oplevelse. Ualmindelig flot beliggenhed med panoramaudsigt over Limfjorden. Fine og rene forhold på toiletterne, i bruserummet og køkkenet. Det var en rolig og stille plads med frisk luft. Hyggeplads. Ingen tivoli. Ren afslapning.
Highly recommended, a really beautiful campsite in a great location, everything very clean, a paradise for anglers... but also perfect for campers seeking peace and quiet. Shopping facilities are nearby, and the fish market isn't far away either, where you can get really good fish. We'll definitely be back.
Nem indtjekning, kode til strøm efter forbrug, bad, brød osv. Pænt og rent overalt og hyggeligt med blomsterbede, som er velholdte. Flotte shelters. Put & take-sø. Fri benyttelse af naturen med waders, mikroskop osv. Flot udsyn over vandet, dejlig vandretur langs vandet, gennem skoven eller til havnen. God Brugs 1 km væk.
En campingplads med fine pladser med fantastisk udsigt over Limfjorden, rene og fine faciliteter og venligt personale. Kan anbefales.






