Pladskort
På pladskortet kan I se hele campingpladsen, inden I vælger plads. Kortet viser pladsernes numre, servicebygningerne, poolområdet, legepladsen, caféen og receptionen samt vejen ned til Limfjorden.
Pladserne ved fjorden har direkte udsigt over vandet. Pladserne i midten ligger tæt på servicebygninger, pool og legeplads, og pladserne i den bagerste del ligger mere stille og i læ af træer.
I onlinebookingen kan I se, hvilke pladser der er ledige, og selv vælge den plads, I gerne vil have.