I receptionen har vi mange brochurer over området og vi hjælper gerne med forslag til cykelture.
Hvalpsund Familie Camping ligger både på cykelruten “Limfjorden rundt” og på Margueritruten, som er en rute af specielt naturskønne veje gennem Danmark.
Færgen
Færgen Mary er et vigtigt aktiv for Hvalpsund. Færgen er bindeleddet mellem Hvalpsund og Sundsøre i Salling, og er en af de i alt 9 færgeforbindelser i Limfjorden.
Hvalpsund er en lille by i god udvikling. Inden for de sidste år har byen fået golfbane og en put & take sø. Byen har også flere gode spisesteder, lige fra fast food til gourmetrestaurant.
Lounshalvøen er et unikt naturområde. Den yderste del er fredet. Her kan man opleve naturen til fods ad et afmærket stisystem. Kort over halvøen fås i receptionen.